...frisk vand fra kilden

menu

Vandmålere

Vandforbruget i hver enkelt ejendom skal måles og afregnes. Vandværket opsætter derfor vandmålere i alle ejendomme. Vandmåleren kan være placeret umiddelbart lige ved vandledningens indføring i ejendommen i en målerbrønd i skel eller umiddelbart efter skel. I enkelte tilfælde er måleren opsat i bryggers etc. typisk i de ældre ejendomme Vandværket ejer vandmålerne og har til enhver tid ret til at udskifte og checke vandmåleren.

Det er vigtigt, at vandmålere er monteret korrekt, så der kan udføres reparationer og aflæsninger. Vær opmærksom på at opsætning af skabe og andre møbler omkring vandmåleren ikke er hensigtsmæssigt, da det kan hindre adgangen til vandmåleren. Det er grundejeres ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler og at vandværkets ansatte kan manøvre rundt og anvende værktøj.

Bemærk! Ved installation i målerbrønd tilhører denne grundejeren. Og det er grundejerens ansvar at sørge for, at målerbrønden ikke bliver tildækket, og at brønden dermed er let tilgængelig af hensyn til aflæsning eller udskiftning af måleren. Eventuelle udgifter forbundet med adgang til vandmåleren videreføres til grundejeren.

Check stophanen før måleren

Den stophane, der er placeret før vandmåleren, skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med udskiftning af vandmåler. Sørg derfor for at kontrollere stophanen med jævne mellemrum, så den virker når vandværket kommer og skifter din vandmåler.

Virker stophanen ikke, skal du tilkalde en blikkenslager. Vandværket har ikke ansvar for rørinstallationer på ejendomme og må derfor ikke reparere sådanne stophaner.